Karlslunde Andelsmejeri - Mejerivej 8

Karlslunde Mejeri blev brugt fra år 1900 til 1975. Det startede som et privat mejeri, men i 1918 blev det lavet om til andelsmejeri.

Henrik Tholstrup, som holdt af hurtige biler

I første del af sin levetid var mejeriet privat. Rasmus Tholstrup (Ostekongen) var forpagter, en meget driftig og opfindsom mejerist. Hans og hans søns udvidelse førte til det, der idag er Tholstrup Cheese a/s, en af de største leverandører af kvalitetsost i Danmark. Han udviklede den ost, der senere fik navnet Samsø, men som ikke har sin oprindelse på øen. Osten var en såkaldt Schweizerost, som i 1952 fik navnet Dansk Samsø, da man på Madebjerggård Mejeri på Samsø producerede en særlig god Schweizer på det tidspunkt. Det var dengang, alle større ostetyper fik ensartede navne ved lov fra Landbrugsministeriet. Der fik vi også Havarti, Fynbo og andre ostetyper, vi kender i dag.

Mejeriet var fra første færd i front med udviklingen. Tholstrup satsede på at eksperimentere og udvikle sine produkter, og der blev på flere måder skrevet mejerihistorie i Karlslunde. 
Således blev blandt andet opfindelsen af den kontinuerte centrifuge afgørende for produktionen. Det var en maskine, der slyngede mælken, så fedtet blev ‘sorteret fra’. Da mejeriet senere blev andelsmejeri, betød centrifugen, at man kunne blande mælk fra flere besætninger - der jo fra naturens side havde forskelligt fedtindhold - så det kunne bruges med stordriftsfordel. Det var vigtigt for andelsbevægelsen, idet man så kunne nedsætte omkostningerne til produktionen.

Efter at Tholstrup-dynastiet var startet, overtog en anden slægt stedet. Den nye bestyrer, Ælvinus Andersen, der kom til i 1912, blev gift med en af mejerskerne, Mette. Deres søn Hanss Andersen kom omkring 1952 til at overtage bestyrerposten og føre mejeriet videre til 1970'erne sammen med sin kone, Esther.

Der har været andre mejerier på Karlslunde-egnen. Det første var et privat fællesmejeri, der fra 1876 lå i Christianslyst. Det blev afløst af andelsmejeriet Korskilde, der lå mellem Karlslunde og Greve fra 1890 til 1945.

I gamle dage måtte husmoderen selv lave smør og ost til familien. Men i 1800-tallet blev der produceret så meget mælk, at det kunne betale sig at lave fælles mejerier, hvor man samlede mælken fra flere gårde og brugte maskiner til at bearbejde den. Sidst i 1800-tallet slog andelsbevægelsen igennem. Det nye var, at andelsmejerierne var ejet af de bønder, der leverede mælken til mejeriet. De delte overskuddet. Ved at være fælles om et mejeri kunne de få råd til maskiner og til at ansætte mejerister.

Mejeriet i Karlslunde startede med at lave ost, og fra 1924 begyndte det at levere mælk til københavnerne. Mælken blev kørt til byen i mælkejunger og solgt fra små butikker, som hed ismejerier.

Efter at mejeriet var blevet andelsmejeri i 1918, voksede produktionen, og man udvidede i 1925 med en stor ombygning. Der kom en maskin- og skummehal til, og i det hele taget blev bygningen kraftigt renoveret. 

Ombygningen er inspireret af bevægelsen “Bedre byggeskik”, en forening dannet i 1915 til forskønnelse af bygninger på landet. Midterbygningen blev nu den centrale, med sit løftede gulv og aflæsningsramper til mælkejungerne. I første omgang rev man så gavlmuren ned, hver gang man skulle have nye maskiner ind, men med tiden indbyggede man en port i gavlen i stedet for

I 1931 fik mejeriet en tappehal, hvor mælken kunne hældes på flasker, inden den blev solgt. En overgang blev der produceret ”posemælk”. Det var mælk i plasticposer, men det var ikke særlig praktisk, så der kom mælkekartoner i stedet for.
 

Da mejeriet var størst, fik det mælk fra 600 køer, men i 1975 var der kun 20 andelshavere tilbage, og så lukkede mejeriet.

I 2006 blev bygningerne lavet om til lejligheder.

Foto JC 2011