Afholdshotellet Christianslyst - Hovedgaden 12
Foto JC 2011
Inden Christianslyst også kaldet lysten blev afholdshotel, var det fra 1876 det første private fællesmejeri i Karlslunde. Senere blev Andelsmejeriet bygget.
”Lysten” var foruden afholdshotel også pensionat. Pensionærerne var folk, som arbejdede i byen, og ”Lysten” havde ry som et godt spisested. ”Lysten” var også mødested for de unge mennesker, som gerne ville spille billard, kort og senere på spilleautomater.
Om sommeren var der servering i haven. Senere startede Alfred Pedersen, som værten hed, en iskiosk på hjørnet af Hovedgaden og Møllevej. ”Lysten” blev også brugt til fragtcentral. Hvis bussen, som kom fra Roskilde, havde en pakke med til en beboer i byen, så lagde chaufføren pakken ind på ”Lysten”. Så kunne ejermanden hente den der, og buschaufføren kunne få en kop kaffe.
Billedet er fra 1955-60
Afholdshotell og ishus
Man mødtes også i forsamlingshuset Enighedslyst og i det religiøse forsamlingshus Bethel.
I dag kan byens borgere mødes i kultur- og borgerhuset ”Karlslundehuset”, der har hjemme i Karlslunde skoles gamle gymnastiksal.
|