Udskiftningen betegner den proces under Landboreformerne fra 1700–1850, hvorunder landbrugsejendomme flyttede fra landsbyerne ud til de pågældende landbrugsejendommes nye markarealer.

 

Selve udskiftningsprocessen havde en nøje sammenhæng med ændringen fra det hidtidige landbrugsfællesskab med fælles markarealer til en udstykning af individuelle markarealer kombineret med en efterfølgende individuel ansvarlighed for dyrkning af den enkelte ejendoms landbrugsareal.

 

Den mulighed, som udskiftningen gav bønderne for at komme i tættere kontakt med deres landområder og dyrkningsarealer, udnyttede mange landmænd således til at flytte deres gårde fra den hidtidige placering inden i landsbyen og ud til den enkelte landejendoms nyudstykkede landbrugsareal.

 

Nogle steder foretog man en såkaldt stjerneudskiftning, hvor gårdene blev liggende i landsbyen, og hver gård fik et kileformet jordtilliggende.

 

Andre steder skete udskiftningen som en blokudskiftning, hvor man tilstræbte at hver gård fik så kvadratisk (rektangulært) et areal som muligt.

 

Strimmeludskiftning eller KAM-udskiftning er eksempel på en tredie form.

 

Se også

• Landboreformerne - hvor udskiftningsprocessen sættes ind i en større historisk sammenhæng.