|
Historie |
||
|
Oldermandslaug eller landbylaug kendes overalt i landet. De var datidens måde at organisere og styre de daglige gøremål i landsbysamfundene. Dette gælder også for Karlslunde, hvor man med sikkerhed kan spore laugets historie tilbage til 1786 og frem til 1988, hvor oldermandslauget blev nedlagt.
Oldermandslaugets opgaver var bla. at sørge for veje, broer, græsningsarealer for kreaturer, fælles høstning m.m. Det var oldermanden, der blæste i hornet, når bymændene skulle samles på Bystævnet for at modtage alle nødvendige meddelelser eller tilsigelser til arbejde i de forskellige åse i bymarkens vange. Lige op til hvor tid blev der i sommertiden blæst til stævne på pladsen foran kirken (Skolebakken) søndag formiddag, hvor så de,der havde kreaturer i mosen, måtte komme og gøre regnskab for de høveder, der i ugernes løb havde revet sig løs og var gået ind på andres områder. I de sidste år dette blev brugt, var det gerne de store drenge, der havde denne opgave.
Fra gammel tid dannede landsbyernes gårdmænd (bymændene) et laug, hvis formand var Oldermanden og hvis love var de såkaldte "Vider og Vedtægter". Desværre er Karlslundes "Vider og vedtægter" ikke bevaret, men oldermandshornet og 3 stave findes endnu, sammen med de gamle kort over sognet fra 1795 før udskiftningen og udskiftningskort.
Oldermandshornet, som oldermanden benyttede til at blæse til samling eller oldermandsgilde er fra 1786. Hornet bruges nu kun ved det gilde, hvor der skiftes oldermand. Her kan både den gamle og nye oldermand prøve hornet.
Under navnet "Karlslund" står de daværnde bymænds navne indriset i 4 rækker:
Læs mere om Karlslundes gårde
Pligten til at være oldermand gik fra gård til gård solret om Matr.5 (Toftholm) og denne orden har været gældende frem til 1988.
Oldermandgilder blev fra gammel tid holdt 6 gange om året: 4 kvartalsgilder, tiendegilde ved Kyndelmisse og Majgildet, hvor der skiftedes oldermand. I årene op til 1988 blev de kun afholdt 2 gange årligt.
Karlslunde Oldermandslaug 1912
Oldermandslaug 1977-1978
Oldermandsgildet blev berammet af oldermanden, der sender bud til bymændene. I mange år også præsten, degnen og senere politiassistenten indbudt.
Ved de 4 kvartalsgilder betalte man kommuneskat og derfor var også sognerådets formand og et andet medlem tilstede. Dette stoppede, da man fik en skatteopkræver.
Tiendegildet blev bestemt af præsten. Når kapiteltaksten var sat tog læreren fat på det store arbejde efter hartkornslister at udregne de tre tiender: Kongetiende, Kirketiende og Præstetiende. Når dette var udregnet bekendtgjorde præsten fra prædikestolen, at han og kirkeværgen en bestemt dag tog mod tiende i præstegården. Når mændene havde betalt, blev de inviteret ind i spisestuen til et veldækket bord med kold anretning. Oldermanden vidste, at han samme aften skulle afholde tiendegilde, hvor gårdmænd og husmænd mødte op. Tiendegilderne bortfaldt, da loven om tiendeafløsning trådte i kraft 1903.
Bevarede oldermandsstave
Ved majgildet 1.maj skulle man møde allerede kl. 2. Denne dag var det mulkt (ulovligt og man fik bøde) at komme for sent. Oldermanden tog oldermandsstaven frem og råbte navnene op og var man ikke mødt op, skar oldermanden et hak ud for navnet. Når mulkten var betalt skar man hakket væk og når hakkene langsomt blev for store, tog man en ny stav i brug. De 2 ældste stave fra 1859 og 1879 er i eg og den sidste fra 1913 er af ask. Majgildet startede med spisning og derefter forhandlinger om foreliggende sager.
|
||
