Præstegården - Hovedgaden 20

 

 

Billedet viser den forrige præstegård, der blev bygget i 1891. Den havde stort og flot pyntet stuehus i to etager. Det blev revet ned i 1973, men de to huse med bindingsværk (træ i murene) er bevaret (Hovedgaden 22).

 

 

Foto JC 2011

 

Præstegården og sognegården, som den ser ud i dag, er fra 1974.
 

 

Her ses præsteboligen fra 1891, fra haven.

 

Der har været andre præstegårde før den; Den første, der er skrevet om, blev bygget i 1580. Den brændte i 1676.


Firelænget præstebolig, brændte og en ny blev opført i 1981.

 

Præstegården før 1891 havde 4 sammenbyggede længer. De to huse af bindingsværk, der står ved præstegården i dag, er delvist opført af træ fra denne præstegård.
 

Før 1900-tallet hørte der marker med til præstegården, som præsten dyrkede korn på. Det var en del af hans løn. Noget af kornet skulle betales til biskoppen som husleje. Til gengæld skulle bønderne betale tiende (skat) til præsten.
 

Præsten var præst til han døde. Hvis han havde en kone havde hun ret til at blive boende på præstegården i et år efter han var død – det blev kaldt ”nådensår” - men som regel blev hun gift med den nye præst.

 

Tidligere sagde man, at ”enken følger kaldet”. Det var meget almindeligt i 16-1700-tallet, at den nye præst skulle gifte sig med forgængerens enke. Sådan gjorde de også i Karlslunde.
 

For 3-400 år siden var præsten den vigtigste mand i landsbyen, fordi han vidste noget om det hellige, og han var måske den eneste, der kunne læse og skrive. Derfor havde præsten flere opgaver. Den vigtigste var at prædike i kirken om søndagen og at lære menigheden (indbyggerne som hørte til kirken) den rette tro. Han skulle også føre kirkebøgerne, hvor det blev skrevet ned, hvem der blev født, konfirmeret, gift og begravet.


I 1800-tallet skulle han samtidig holde øje med skolen og sørge for hjælpen til de fattige.
 

Præsterne i Karlslunde har været vigtige for livet i byen. Blandt andet var Erik Mikkelsen, en af præsterne for 50 år siden, en vigtig del af byens kulturliv. Han var en af drivkræfterne bag Ungdomsforeningen, der holdt møder og lavede undervisning, og han startede i 1940’erne Karlslunde Drenge Korps, der senere blev til en afdeling af FDF-spejderne.

 

Se også andre gårde