Hovedgaden 9 - Snedkergården
Foto JC 2011
Det ældste billede, vi har af tømrere, er fra Greve Lokalarkiv på Greve Museum. Det er håndværkere fra Karlslunde taget i 1919. En af personerne på billedet hedder Christian Rasmussen og kan meget vel være den Chr. Rasmussen, som ejede Snedkergården på Hovedgaden 9. Han havde værksted her i mange år. Sønnen Knud var også snedker og de arbejdede sammen. Det var hos Chr. Rasmussen, børnene hentede trælister, når de skulle lave drager. Chr. Rasmussen og frue var også ofte med, når der skulle spilles dilettant i idrætsforeningen. I dag er det Fila Offset, som ejer Snedkergården.
I 1950'erne var her snedker og tømrerværksted, samt ligkiste og begravelsesforretning.
|