Korporalskroen - Tåstrupvej 4

Korporalskroens historie går langt tilbage og nævnes allerede i 1690. Dengang lå den på martr. 38 nede ved Karlstrup strand og hed da 'Godaften kroen'. I området lå også kroerne Flaskekroen, Skiddenskro, Jægerkroen, Køge kro, Spring forbi, Lopholm og Skillingskroen. (Lopholm var en lille kro på en gård der også lå i Karlslunde sogn ned til vandet. Den fandtes stadig i 1907).

Den fik kongeligt privilegium på at lade brygge øl og brændevin, som i "huset kan skænkes og udtappes"; samt at udvælge alle slags "ædende og drikkende varer";.

Hvorfra kroen fik sit nuværende navn, kan der kun gættes på. Under arbejdet med bygningen af Tåstrup-Køgevej boede i Karlslunde en underofficer J.G. Klein. Nogen vil vide, at det er denne korporal, der modigt har reddet kongens liv og derfor fik livfæstebrev på kroen, som selveste majestæten skulle have givet navnet Korporalskroen.

Godaften kroen var ligesom hele Kagstrup by (Karlstrup) præsteejendom under den gamle Kjøgegaard. Gården var firelænget og der hørte landbrug med til den. Stuelængen var da på 20 fag med skorsten og bageovn, staldlængen på 11 fag, den nordre længe på 13 og den vestre på 8. Omkring 1790 blev kroen flyttet op til Køge landevej hvor den nu ligger og i dag er over 300 år gammel.

Billedet er fra ca. år 1900

Billedet er fra 1920

Nedenfor følger en kronologisk rækkefølge af gårdens udvikling igennem tiden.

Den første Korporalskro
1690:	Kroen lå ved stranden og i 1690 nævnes Ole kromand fra Godaften kroen som den først kroejer man kender til.
1700:	Den næste kromand hed Simon Michaelsen og var samtidig kirkeværge. (Rygtet var at han var drikfældig og bankede sin kone, men døde senere af pesten).
1717:	Den næste kromand Nicolaj Nilsen Brun bliver begravet i februar.
1717:	I Juli flyttede den nye kromand Laurids Jochumsen Fick (Lars Fick) ind.
1733:	Kroen hører ikke længere under Gl. Kjøgegaard, men overgik til Grev Meyerfelt som bl.a. ombyggede kroen.
1736:	Kroen får kongelig bevilling til at brygge øl og brænde det brændevin som "i huset kan skænkes eller tappes", plus at sælge "alle slags ædende og drikkende varer".
1760:	Kromand Niels Pedersen dør, og fra skiftedokumentet findes følgende beskrivelse af den ombyggede kro:
	Stuelængen var i 15 fag inklusiv øverste stue, kælder, stue, ølkammer, sengekammer, skyttekammer, kælderkammer, køkken, bryggers, rullestue, huggehus og jordkælder. Den nordre længe var på 8 fag stald, længen 13 fag, en anden længe på 10 1/2 fag og en lille længe ved porten på 9 fag. Den søndre længe var på 13 fag.
	På gården havde de følgende dyr:
	En 9 årig sort hest (værdi: 12 rigsdaler), en hest på 12 år (10 rdl.), en gammel sortblisset hest (6 rdl.), en gammel skimlet hoppe (5 rdl.) En sorthjelmet ko på 9 år (6 rdl.), en rød ko på 14 år (5 rdl.), en lille kalv (2 mk) En gris-so med 12 unger (8 rdl.) 20 gæs á 10 sk. (2 rdl. 8 sk.), 33 kalkunske høns - 16 1/2 par á 24 sk. parret (4 rdl. 12 sk.).
	I laden fandtes følgend afgrøder/ sæd:
	35 traver rug (16 rdl.), 31 traver byg (15 rdl.), 18 traver havre (6 rdl.), et læs ærter (1 rdl 3 mk.), et læs vikker (4 mk.).
1760:	Niels pedersens enke gifter sig med Søren Pedersen fra Gl. Kjøgegaard
1775:	Endnu en kromand Peder Sørensen dør.
1776:	Hans enke gifter sig med Henrich Andersen.
Kroen efter flytningen
1789:	Kroen blev flyttet til dens nuværende position .
1790:	Den 24 december blev den nye kro synet.
1803:	Kromand Hans Tvede gifter sig.
1805:	Den 15. oktober hængte kromand Hans Tvede sig selv i et udhus pga. et uforligeligt ægteskab.
1806:	Enken gifter sig med Dideric Henric Mekling (kaldet Rytter).
1817:	På nedenstående oversigtskort fra 1817 ses kroen beliggende på matr. nr. 14, med hele seks længer.
1818:	Dideric dør på sin 43 års fødselsdag i januar.
1836:	Gården (ekskl. jorde) blev forsikret for 1900 rdl. sølv og omfattede da fire stråtægte bindingsværkslænger, undtagen stuehuset som havde tegltag. Kroen havde da en besætning på 4 heste, 10 køer, 10 får.
1876:	Kromand Hans Kr. Nicolai Nielsen har overtaget kroen
1877:	I en årrække havde man i kælderstuen sin egen vært (kældermestre?), og den 19. oktober 1877 døde f.eks. kældermand Hans Johansen som 51 årig.
1880:	I følge folketællingen 1880 boede følgende personer på kroen:   Navn Køn Alder Gift/ ugift Fødested Stilling Nikolai Nielsen M 66 g. Køge Husfader Christine Nielsen K 46 g. Køge Hans hustru Nicolai Nielsen M 9 u. Karlstrup by Deres barn ????? Nielsen M 8 u. Karlstrup by Deres barn Christine Nielsen K 4 u. Karlstrup by Deres barn Hedvig Nielsen K 1 u. Karlstrup by Deres barn Ernst Mattm? Møller M 28 u. Fyen Huslærer Agnes Vilhelmine Olrike Nielsen K 16 u. Roskilde Tjenestefolk Oline Hansen K 39 u. Sverige Tjenestefolk Dagmar Broknager K 20 u. Holbæk Tjenestefolk Hans Jensen M 34 u. Her i sognet (Karlstrup) Tjenestefolk Carl Kjøbnes M 20 u. Karlslermin?? Tjenestefolk Carl Lund Nielsen M 15 u. Sverige Tjenestefolk Jens Peter Jørgensen M 59 Enke Herfølge sogn Tjenestefolk
1882:	Den 15. august dør kældermester Hans Christian Doose.
1885:	Ca. her starter Petrine Pedersdatter som husjomfru på kroen (Henrik Kochs oldemor)
1887:	Den 2/1 starter Hans Jørgen Kok som kældersvend på kroen
1890:	I følge folketællingen 1890 boede følgende personer på gården:   Navn Køn Alder Gift/ ugift Fødested Stilling Nicolai Nielsen M 76 g. Køge Kromand Kristine Vilhelmine Grilles K 53 g. Køge Hans hustru Hariet Nielsen K 14 u. Karlstrup Deres barn Hedvig Nielsen K 10 u. Karlstrup Deres barn Eva Annemtorp Sørensen K 25 u. København Lærerinde/ køkken? Else Kirstine Pedersen K 36 u. Jylland, Banem?? Tjeneste ty - pige Niels Peder Jensen M 24 u. St. jørgens byer? Tjeneste ty - karl Adolf Frederik Sommers M 36 u. Sverige Bógter? (Bødger??) Nicoline Kristiansen K 19 u. Gjerlev Tjeneste ty - pige Søren Sørensen M 28 u. Sællinge Avlskarl
1892:	Nedenstående kort er fra 1892 og viser stadig kroen med seks længer. Til venstre for kroen ligger Karlstrup mølle - en gammel stubmølle der i dag er udstillet på Frilandsmuseet. Det er fra denne mølle at åen der løber bag kroen har fået sit navn - Møllebækken - og det er herefter at den gamle købmand er opkaldt 'Møllebækkens Købmandsgård'.
1895:	I dette år nævnes Jens Larsen som kældermester og hans hustru Anna Jørgensdatter.
1896:	Kromand Hans Kr. Nicolai Nielsen dør i en alder af 81 år.
1899:	En forvalter fra Holebygård, Niels Pilmann Nielsen og hustru Kristine Bothilde Sørensen Kruse + deres 6 børn, overtager forpagtningen. (Der er en god mulighed for at det er Hans Jørgen Kok fra Holeby som har skabt kontakten.) De opfører to udlænger, nemlig et grundmuret hus og den anden en trælade.
1901:	De to længer han opførte brændte en nat sammen med en tredie længe den 10. marts. De blev senere erstattet af et hus i vest og en trælade i nord. Disse to nedbrændte dog begge samme år og i stedet blev opført en stor bræddelade for 3.243 kr.
1907:	Niels Pilmann Nielsen og familien fraflytter kroen og Jens Laurits Jensen overtager den.
1918:	Jens Laurits Jensen køber selv kroen med alt jorden for 57.000 kr.
1919:	Jens Laurits Jensen dør kun 49 år gammel.
1921:	Hans enke gifter sig med krobestyrer Ole Villumsen.
1933:	Konen dør og kroen bliver solgt til Poul C. Krusøe som forbedrer lokalerne.
1975:	ca. overtager Connie og John Nielsen kroen i 25 år.
2002:	Kroen bliver til en finere restaurant.

Idag (2011) ligger også Møllebækkens købmand i Korporalkroens bygninger. Møllebækkens købmand er inspireret af en gammel købmand på Lolland.

I oktober 2007 fandt man under en udgravning fundamentet fra den oprindelige Korporalskro. Dengang bragte  "Strandsiden" følgende i deres medlemsblad.